Operation af Den Bløde Gane
Hvis den bløde gane i svælget er for lang, vil man ofte kunne lægge mærke til snorke, hoste og reversed sneezing (som er en tilstand, hvor det lyder som om hunden ikke kan få vejret). Hunden vil også kunne få problemer med at få luft.
Der kan blive behov for operation, hvor man i fuld narkose fjerner noget af den bløde gane. Herved vil luftvejene i svælget blive fritlagt og hunden vil få væsentlig bedre vejrtrækning og dermed bedre livskvalitet. Typisk vil man efter operationen opleve bedre vejrtrækning, mindre snorken og øget aktivitet.